Nu indrømmer træneren: Dansk topscorer vil til Premier League

Feyenoord kæmper for at holde Nicolai Jørgensen i truppen, men interessen fra Newcastle er stor

Jørgensen bliver dobbelt målscorer mod Roda. Video: AP/IMG

Feyenoord-træner Giovanni van Bronckhorst erkender nu, at det er mod Nicolai Jørgensens ønske, hvis Feyenoord blokerer for skiftet til Newcastle.

Det skriver avisen Algemeen Dagblad lørdag.

- Det vil være en udfordring for 'Nico' at spille i Premier League. En klub som Feyenoord er i princippet chanceløs, hvis der er interesse fra England. Men derfor er Jørgensen afhængig af Feyenoord. Der tror jeg, at han er 'cool' med, siger Feyenoord-træneren.

Den hollandske avis påpeger, at den danske landsholds-angriber i løbet af ugen har givet udtryk for, at han ønsker at tage til Newcastle.

Den store hurdle ligger omkring prisen. Newcastle har budt 13 mio. euro - 97,5 mio. kr., men Feyenoord vil have markant mere. Det hollandske mesterhold har sat et prisskilt på 150 mio. kr. på sin danske topscorer fra guldsæsonen.

Så vidt er Newcastle ikke parat til at strække sig ifølge Ekstra Bladets kilder tæt på klubben, og dermed virker situationen lige nu fastlåst.

Lige nu vælter det imidlertid ind med henvendelser til Feyenoord med mulige afløsere for danskeren. Kommer den rette spiller inden for rækkevidde, så kan det få skred i sagerne.

- De store klubber banker på og tager spillerne. Enhver spiller har en pris. De kommende dage vil vise om det kommer til det. Klubben bestemmer i så fald. Feyenoord har styringen, slår Giovanni van Bronckhorst fast.

- Det overrasker mig ikke, at der er bud efter ham fra Premier League, men selvfølgelig ville jeg ønske det ikke var sådan. Og ender det med at ske, så må vi se hvilke muligheder vi har.

- Vi har en liste med mulige erstatninger, men det store spørgsmål er, hvem der stadig er overkommelige og tilgængelige. Så kommer vi til at træffe nogle beslutninger. Vi er ikke så vidt endnu, men det kan stadig nå at ændre sig denne måned, erkender Giovanni van Bronckhorst.

Newcastle har fået bud afvist på Nicolai Jørgensen, og de er nu klar til at smadre klubrekorden, og agenten fortæller om stor interesse. Foto: AP Premier League - 24. jan. 2018 - kl. 09:45 Vil smadre klubrekorden for dansker: 'Der er stor interesse for ham'

Se også: Massiv interesse for landsholdsangriber: Derfor bliver jeg

Se også: Klub bekræfter: Interesseret i vraget FCK'er

46 kommentarer
Vis kommentarer