Officielt: Superliga-flop får ny chance

Ricardo Moniz er tilbage i arbejde efter fyringen i Randers. Den karismatiske hollænder er ny cheftræner i Excelsior, der kæmper for overlevelse i Æresdivisionen

Ricardo Moniz havde en svær tid i sin tid i Randers. Foto: Jens Dresling/Polfoto
Ricardo Moniz havde en svær tid i sin tid i Randers. Foto: Jens Dresling/Polfoto

Ricardo Moniz er sjældent i arbejde ret lang tid ad gangen, men heldigvis for den tidligere Randers-træner er han rigtig dygtig til at skaffe sig jobs.

Nu har han landet job nummer 16 i trænerkarrieren.

Moniz er således blevet præsenteret som ny cheftræner i Excelsior, der aktuelt er næstsidst i den hollandske Æresdivison og derfor kæmper en hård kamp for overlevelse i den bedste række.

Den forhenværende Superliga-træner har fem kampe til at redde klubben.

- Det er en stor ære. Det er en fantastisk klub, som helt sikkert hører hjemme i Æresdivisionen. Det er en autentisk klub, som altid har været sig selv.

- Det passer mig fint, at vi har fem finaler, og missionen for de kommende uger er ligetil - overlevelse i Æresdivisonen, siger Ricardo Moniz, der selv er fra Rotterdam og dermed flytter tilbage til byen, hvor han er født. 

Excelsior har tidligere haft Jon Dahl Tomasson og John Lammers i spidsen, og nu forsøger klubben sig altså med Ricardo Moniz, der senest har været i den slovakiske klub AS Trencin. 

Ricardo Moniz' første kamp i spidsen for Excelsior er på lørdag ude mod AFC Ajax. 

Se også: OB-chef om homoråb: - Jeg har oplevet det før

Se også: Tøffe om homo-hån: 'Der vil altid være idioter'

Se også: Legende fyret efter kontroversiel udtalelse

3 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere