PSV afviste Louis van Gaal

Hollandske PSV havde muligheden for at hente Louis van Gaal til klubben for tre år siden, men valgte at takke nej

(Foto: Jon Super)
(Foto: Jon Super)

Louis van Gaal overtog et stort ansvar, da han satte sig til rette på sidelinjen i Manchester United.

Forinden kunne hollænderen se David Moyes blive slagtet som manager, mens alt var at tabe. Kort før sit job som manager havde van Gaal nemlig ført det hollandske landshold til en overraskelse ved VM i Brasilien, hvor man sikrede bronze.

Situationen kunne dog let være blevet en helt anden for succestræneren.

Se også: De Gea banker på United-opstilling efter clean sheet

Louis van Gaal var nemlig tæt på en trænerrolle hos hollandske PSV, der onsdag bekræftede historien. De hollandske mestre kan dog meddele, at man takkede nej til at vå van Gaal med på holdet:

- Louis van Gaal var meget interesseret i jobbet for tre år siden. Jeg tror faktisk, at han var kommet hertil, hvis vi havde sagt ja. Jeg tror, at han var blevet en god træner for PSV, men det var ikke alle, der var enige med mig.

- I Ajax havde han sine kontroverser, og det var noget, der kostede. Det skabte store følelser her, og derfor lykkedes det ikke, siger PSV-boss Marcel Brands til Voetbal International.

Da PSV var ude efter van Gaal, havde manageren været uden job i mere end et år.

Kort efter afslaget blev han ny landstræner for Holland.

Se også: Hollandsk deroute: Derfor er det gået galt for stjernerne

11 kommentarer
Vis kommentarer