Pyro-vanvid før hollandsk klassiker

Feyenoords fans fyrede godt og grundigt op under heltene inden vildkatteopgør mod Ajax

Flere hundrede Feyenoord-fans gik til vaflerne for at fyre op under heltene. Foto: Robin Utrecht/ANP/ AFP
Flere hundrede Feyenoord-fans gik til vaflerne for at fyre op under heltene. Foto: Robin Utrecht/ANP/ AFP

Pyroteknik har smadret mange fodboldkampe, men i Holland kender i hvert fald Feyenoords fans til kunsten at fyre et ordentligt festfyrværkeri – i den gode sags tjeneste.

Onsdag aften møder ærkerivalerne fra Rotterdam og Ajax Amsterdam hinanden i pokalturneringens semifinale, og det opgør er bestemt ikke for børn.

Men da Feyenoords trup tirsdag trænede før vildkatteopgøret, var der masser af børn med til den afsluttende session, selv om den i den grad foregik under bulder og brag, dans og masser af slagsange.

Tidligere var fyrværkeri en del af traditionen op til Ajax-kampe - nu er en ny tradition muligvis født. Foto: Robin Utrecht/ANP/AFP
Tidligere var fyrværkeri en del af traditionen op til Ajax-kampe - nu er en ny tradition muligvis født. Foto: Robin Utrecht/ANP/AFP

Flere hundrede fans havde medbragt fyrværkeri, røgbomber og raketter i størrelser, der fik anlægget til at ligne en krigszone – men pyro-vanviddet var bare startskuddet til det, de håber ender som en ægte fest.

Feyenoord slog såmænd Ajax 6-2 i ligaen i slutningen af januar, og nok drømmer de næppe om en ciffermæssig gentagelse.

Men sejren går de efter, og Kasper Dolberg og Co. i Ajax kan roligt indstille sig på, at modstanderne er varmet op.

- Vi vil bare give spillerne et ekstra boost, fortæller Patrick Aveling, der i lighed med andre hardcorefans er ked af, at træningen før den vitale kamp var lukket for fans. Derfor fulgte tilhængerne heltene fra et dige uden for anlægget, hvorfra de fyrede pyroteknik i rigelige mængder af.

Det var tidligere en tradition, at træninger før Ajax-kampe var åbne – og at der blev fyret en del krudt af. Siden blev den afsluttende træning flyttet til kampstadion de Kuip og fulgt af et indlysende forbud mod brug af pyroteknik.

Men nu synes en ny tradition at være født!

Feyenoords spillere tog venligt mod fansenes gestus. De kom ud og hilste på dem, inden de luskede ud til den lukkede træning.

Onsdag aften bliver det helt anderledes alvorligt, når kampen bliver fyret i gang kl. 20.45.

Se også: Dolberg scorer i sikker Ajax-triumf

Kasper Dolberg i kamp mod Real Madrid i sidste uge. Foto: Wolfgang Rattay/Ritzau Scanpix Holland - 24. feb. 2019 - kl. 07:11 Dolberg taler ud: - Jeg var bange

Kasper Dolberg er i god form, men træneren håber, at hans skadesproblemer forsvinder. Foto: imago/Pro Shots/ All Over Press Holland - 11. feb. 2019 - kl. 11:19 Forklarer Dolberg-vragning: - Han har problemer

6 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere