Schöne leverer flot oplæg i Ajax-sejr

Lasse Schöne og Lucas Andersen var med i hele kampen, da Ajax besejrede Groningen med 2-0 hjemme i Amsterdam.

Lasse Schöne lagde op til Ajax' første mål i 2-0-sejren over Groningen. (Foto: AP/Peter Dejong)
Lasse Schöne lagde op til Ajax' første mål i 2-0-sejren over Groningen. (Foto: AP/Peter Dejong)

Den danske landsholdsspiller Lasse Schöne stod for et af kampens højdepunkter, da den hollandske storklub Ajax åbnede forårssæsonen med en 2-0-sejr hjemme over Groningen.

En følt ydersideaflevering fra den danske tekniker splittede gæsternes forsvar efter 14 minutter spil, og så kunne en helt fri Ricardo Kishna bringe mestrene foran med 1-0.

Se også: Missede Hobro-bomber - jagter Dalgaard i stedet

Ajax var jævnt overlegne gennem hele kampen, men danskerklubben måtte alligevel vente indtil dommerens overtid, før sejren blev endegyldigt sikret på et selvmål.

Både Schöne og Lucas Andersen var på banen i hele kampen, mens en tredje dansker, Niki Zimling, sad på bænken.

Se også: Fans fik deres vilje: Rommedahl stopper i Holland

Viktor Fischer og Nicolai Boilesen er på vej tilbage, men er endnu ikke klar efter alvorlige skader.

Ajax er med sejren kun et point efter førende PSV Eindhoven, der dog har spillet en kamp færre.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere