Det slog fuldstændigt klik for Roda-spilleren Anco Jansen søndag i et opgør mod Maastricht i den næstbedste fodboldrække i Holland.
25-årige Jansen bragte sig først i fokus for det positive, da han i kampens indledning sendte gæsterne fra Roda i front med 1-0.
Midtvejs i første halvleg gik det så galt for den hollandske midtbanespiller, der var så utilfreds med en advarsel, at han spyttede dommeren i ansigtet. Med det samme blev advarslen vekslet til et rødt kort.
Dansk interesse for tidligere AGF-bomber
Hollændere vil forlænge med Poulsen
Med en mand i overtal lykkedes det Maastricht at vinde opgøret med 3-1.
Anco Jansen var ikke den eneste spiller, der på mærkværdig vis luftede sin utilfredshed med dommerne i hollandsk fodbold søndag eftermiddag.
I Æresdivisionen modtog Ajax Amsterdams polske angriber Arkadiusz Milik en advarsel for at kaste sin ene støvle efter dommeren i et 0-1-nederlag på udebane til Vitesse.