Storklub fyrer træneren

Efter en række skuffende resultater har PSV Eindhoven valgt at stoppe samarbejdet med træner Mark van Bommel

Mark van Bommel er fyret i PSV, der halser langt efter både Ajax og Alkmaar i toppen af Æresdivisionen. Foto: PIROSCHKA VAN DE WOUW/RITZAU SCANPIX
Mark van Bommel er fyret i PSV, der halser langt efter både Ajax og Alkmaar i toppen af Æresdivisionen. Foto: PIROSCHKA VAN DE WOUW/RITZAU SCANPIX

PSV har mandag formiddag fyret Mark van Bommel som cheftræner.

Den hollandske fodboldklub oplyser på sin hjemmeside, at den har opsagt samarbejdet med Mark van Bommel som træner på grund af skuffende resultater på det seneste.

- Præstationerne og resultaterne har været langt under det forventede i PSV, siger PSV-boss Toon Gerbrands til klubbens hjemmeside.

PSV tabte søndag 1-3 ude til rivalen Feyenoord. PSV er placeret på fjerdepladsen i den hollandske Æresdivision med 31 point efter 17 kampe.

Holdet har ti point op til Ajax og AZ Alkmaar på første- og andenpladsen i rækken.

- Kampe kan bruges som måleredskab, men vi holder også øje med fremskridt hen ad vejen. Vi prøver altid at hjælpe og støtte hinanden i PSV, og det har vi også gjort i de seneste måneder.

- Klubbens interesser vil altid være førsteprioritet. Efter en evaluering af den nuværende situation omkring førsteholdet, så er vi kommet frem til denne smertefulde beslutning.

- Vi har alle forsøgt at vende tingene rundt, men uheldigvis er vi mislykkedes med at gøre det, forklarer Toon Gerbrands.

PSV meddeler, at klubben vil annoncere en ny træner senere mandag.

Køb adgang til at se VM for klubhold med Liverpool lige her

Brøndbys interesse i Saba Lobjandize er velbeskrevet. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix Sport og Spil Superligaen Indefra: Frygter Brøndbys klo i stjernen

Flere Brøndby-spillere er formentlig ansat på forskerordningen, viser Ekstra Bladets research. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix Sport og Spil Disse 32 Superliga-profiler får stor skatterabat

7 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere