Thomas Kristensens Den Haag-håb smuldrer: Det ser sort ud

Thomas Kristensen vil gerne blive i ADO Den Haag, men han medgiver, at pilen lige nu peger i en anden retning

Den tidligere FCK'er har svært ved at spille sig fast på holdet i ADO Den Haag. (Foto: Tariq Mikkel Khan)
Den tidligere FCK'er har svært ved at spille sig fast på holdet i ADO Den Haag. (Foto: Tariq Mikkel Khan)

Thomas Kristensen og Martin Hansen var i nogenlunde samme kontraktsituation i hollandske ADO Den Haag for et par uger siden. Begge spillere havde udløb efter denne sæson, men klubben havde sikret sig en option på et års forlængelse hos dem begge.

I Martin Hansens tilfælde blev optionen udnyttet, og han er dermed på kontrakt i ADO Den Haag frem til juni 2017. Hos Thomas Kristensen gjorde den ikke.

Dermed er der tegn i sol, måne og stjerner på, at den danske midtbanespiller skal finde en ny klub i sommerferien, men snart 33-årige Thomas Kristensen håber stadig på et udspil fra ADO Den Haag. Indtil videre har han dog intet hørt fra klubben.

- Jeg vil gerne blive her, og jeg har også meldt mig til et trænerkursus. Lige nu afventer jeg, men helt ærligt kan jeg godt se, at det ser sort ud, siger Thomas Kristensen til Algemeen Dagblad.

Den tidligere FC København-spiller blev forud for denne sæson udnævnt til anfører i ADO Den Haag, men alligevel har han kun fået begrænset med spilletid.

Se også: Lucas Andersen scorer i nedtur

2 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere