Tidligere Brøndby-helt i tårer

Simon Makienok skulle kun bruge en halv time af sit længe ventede comeback fra en knæskade inden han for første gang kom på tavlen for Utrecht i den hollandske pokalturnering

Simon Makienok - her I Charlton-trøjen - er endelig tilbage på måltavlen. Foto: Ritzau Scanpix
Simon Makienok - her I Charlton-trøjen - er endelig tilbage på måltavlen. Foto: Ritzau Scanpix

Et langt skadeshelvede ser endelig ud til at være ovre for den tidligere danske landsholdsangriber Simon Makienok, der er tilbage i truppen for sin hollandske klub Utrecht.

Torsdag blev det så til Makienoks første kampminutter i 2019 og resultatet blev lige som han kunne have ønsket.

Makienok blev skiftet ind til den sidste halve time af kampen i den hollandske pokalturnering KNVB Beker mod Excelsior 31, og i den ordinære spilletids sidste minut nettede danskeren til slutresultatet 4-1.

Og så fik tårerne frit løb hos den tidligere Brøndby-angriber, der har været så meget ondt igennem.

Grundet den lange skadesperiode var det Makienoks første mål for Utrecht i hans sjette optræden for klubben.

28-årige Makienok har været ude med en knæskade, der betød, at hans seneste officielle kamp inden torsdagens comeback lå over et år tilbage, den 16. september 2018 i Æresdivisionen.

Simon Makienok kom til Utrecht i sommeren 2017, men nåede kun sæsonens første to kampe inden han fik en skade, der holdt ham ude resten af sæsonen. Sidste sæson gentog situationen sig altså efter kun tre kampe.

Se også: Får trænerlegende som ny boss

Jaap Stam er fortid i Feyenoord. Foto: Ritzau Scanpix Holland - 28. okt. 2019 - kl. 19:38 Kaos: Legende siger op efter fem måneder

Se også: Brandvarm dansker scorer igen

42 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere