Tidligere Brøndby-spiller forlænger med hollandsk klub

Mathias Gehrt bliver i ADO Den Haag frem til sommeren 2017, efter at klubben har udnyttet en option

Mathias Gehrt forlænger med ADO den Haag. (Foto: Hollandse Hoogte)
Mathias Gehrt forlænger med ADO den Haag. (Foto: Hollandse Hoogte)

Den danske fodboldspiller Mathias Gehrt fortsætter karrieren i hollandsk fodbold.

Offensivspillerens klub, ADO Den Haag, har udnyttet en option til at forlænge hans kontrakt frem til sommeren 2017.

22-årige Mathias Gehrt skiftede i sommeren 2013 fra Brøndby til den hollandske klub.

Se også: Hollandsk træner sviner danskere efter ydmygende udskiftninger

Kontrakten løb frem til denne sommer, men ADO Den Haag havde en option på at forlænge kontrakten med yderligere to år.

ADO Den Haag ligger på 14.-pladsen i Æresdivisionen, og klubben har tre point ned til Breda, der ligger lige under nedrykningsstregen.

Se også: Hollandsk træner: Gehrt har høj klasse

Mathias Gehrt har scoret tre ligamål i denne sæson.

I sidste sæson kom danskeren fem gange på scoringstavlen i Æresdivisionen.

1 kommentar
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere