Utrolig bedrift: Teenage-sensation overgår Zlatan og Ronaldo

19-årige Alexander Isak har som første udlænding nogensinde scoret 12 mål i sine første 12 kampe i Holland

Arkivfoto: Zumapress
Arkivfoto: Zumapress

I april 2016 var han kun 16 år og 199 dage, da han blev den svenske storklub AIKs yngste liga-målscorer i historien.

10 Allsvenskan-mål senere røg den svenske teenage-sensation Alexander Isak til Dortmund som et af Europas største angrebstalenter, men han blev ingen succes i Tyskland.

Udlejet til den hollandske Eredivisie er målkontoen pludselig gået amok igen for den nu 19-årige svensker.

Søndag blev han den første udlænding nogensinde til at score 12 mål i 12 kampe i ligaen.

Det lykkedes ikke for hverken Romario, Ronaldo, Zlatan Ibrahimovic eller Luis Suárez, da de ankom til den bedste hollandske række, og det var endda for bedre hold end Willem II, hvor Isak huserer.

Søndag scorede Isak en enkelt gang i 2-0-sejren mod Zwolle, men han holdt igen med sin måljubel af frygt for VAR.

- Jeg ville ikke jinxe noget, så jeg ventede til, at det var på plads, inden jeg fejrede det. Så kunne jeg ånde ud, siger Isak til Fox Sports.

- Jeg er tilfreds med et mål og en assist. Desværre missede jeg et straffe, men det er sådan noget, der sker. Livet går videre.

- Jeg antager, at jeg begynder at blive populær her, siger Isak.

Klubber som Barcelona, Chelsea og Ajax menes at ville købe Isak fri i Dortmund, der dog også selv kan tænkes at holde på svenskeren.

Da Dortmund hentede Isak i januar 2017 var forventningerne store.

- Alexander Isak er en ekstremt talentfuld angriber, som mange topklubber i Europa ønskede at skrive kontrakt med. Vi er henrykte over, at han har valgt Borussia Dortmund, sagde tyskernes sportsdirektør, Michael Zorc, til hjemmesiden.

På det svenske landshold er han også blevet den yngste målscorer nogensinde. Målet kom i en alder af blot 17 år og 113 dage, og siden er det blevet til fire A-landskampe.

Kommer han til Ajax vil det være skidt timing for den to år ældre dansker Kasper Dolberg, som med 11 mål i sæsonen allerede er overgået af Isaks 12, selvom svenskeren kun har haft halvdelen af sæsonen til at score og endda spiller for et midterhold.

Se også: FCK kan smadre transferrekord: 16-årigt kæmpe talent er jaget vildt

Kasper Dolberg får igen ros i Holland. Foto: Ritzau/Scanpix/STANLEY GONTHA Holland - 6. feb. 2019 - kl. 14:25 Hot i Holland: - Det er den gamle Dolberg

Se også: 17-årig dansker solgt for 26 mio: Nu stråler han for sin nye klub

Andreas Skov Olsen fejrer et af sine mange mål. Foto: Jens Dresling. Sport og Spil - Det største talent siden Laudrup

Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Sådan endte 17-årige Victor i Ajax

14 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere