Vågnet af koma: Nu ryger kontrakten

Abdelhak Nouri vågnede i sidste uge af den koma, han har været i siden 2017. Men spilleren er svært hjerneskadet, og Ajax har besluttet, at hans aftale med klubben ikke bliver forlænget

Abdelhak Nouri fylder 23 år den 2. april. Foto: Sander Koring/Ritzau Scanpix
Abdelhak Nouri fylder 23 år den 2. april. Foto: Sander Koring/Ritzau Scanpix

I sidste uge kunne medier verden over rapportere, at den 22-årige fodboldspiller Abdelhak Nouri var vågnet op fra den koma, han blev lagt i efter at være faldet om i en træningskamp i juli 2017 for Ajax Amsterdam.

Det var gode nyheder i en tid, hvor der er langt imellem dem.

Men nu er der kommet lidt malurt i bægeret.

Ajax Amsterdam opsiger nemlig kontrakten med Abdelhak Nouri, det skriver The Independant tirsdag.

Hovedstadsklubben fra Holland har indtil nu overholdt kontrakten, og udbetalt løn efter den aftale Abdelhak Nouri underskrev inden sin sygdom.

Den 1. april skulle klubben så tage til stilling til, hvad der skulle ske i fremtiden. Det var indskrevet som en klausul i den eksisterende aftale mellem klub og spiller.

Ajax Amsterdams ledelse har nu besluttet sig for, at lade kontrakten med Abdelhak Nouri ende.

Abdelhak Nouri fejrer en scoring mod Panathinaikos i Europa League i 2016. Foto: United Photos/Ritzau Scanpix
Abdelhak Nouri fejrer en scoring mod Panathinaikos i Europa League i 2016. Foto: United Photos/Ritzau Scanpix

Der har siden ulykken i 2017 været et mellemværende mellem Ajax og Nouris familie.

Ulykken medførte nemlig, at Abdelhak Nouri i dag er efterladt med en permanent hjerneskade, der betyder, at han kræver overvågning i alle døgnets timer.

Derfor bor det tidligere talent i et specialbygget hus tæt på sine forældre og kræver omfattende pleje.

- Vi anerkender vores ansvar for de konsekvenser episoden har medført, udtalte Ajax Amsterdam-direktøren Edwin van der Sar i 2017.

Klubben er dog endnu ikke blevet enige med familien om en aftale, der endelig kan afslutte den tre år gamle strid.

Abdelhak Nouri nåede 15 optrædener for Ajax Amsterdams førstehold.

Lionel Messi og Barcelona-præsident Josep Maria Bartomeu er ikke helt på linje i sagen om lønnedgang. Foto: Reuters/Ritzau Scanpix Spansk fodbold Barça-boss tager til genmæle efter Messi-kritik

Foto: Handout/Ritzau Scanpix Spansk fodbold Wass fanget i Spanien: - Det er mentalt hårdt

Lionel Messi og de andre Barcelona-spillere holder som resten af Spanien fri på grund af corona-krisen. Foto: Spansk fodbold Messi bekræfter lønnedgang og sviner ledelsen til