Værste vejr i 10 år: Snestorm stopper liga

Holland er ramt af snestorm, og landets fodboldforbund har udsat alle søndagens fire kampe i Æresdivisionen

I den hjemlige liga kæmpede OB mod tiden tidligere på ugen, da der blev ved med at falde sne på banen forud for den kamp, der skulle spilles om aftenen. Kampen blev dog spillet.

Myndighederne i Holland har bedt landets borgere om at blive inden døre søndag, da en snestorm har ramt landet.

Men de fodboldfans, som havde håbet på at kunne se topfodbold fra landets bedste fodboldrække i tv, må nøjes med at se fodbold fra andre ligaer.

Lørdag aften meddelte landets fodboldforbund, at søndagens fire kampe i Æresdivisionen var blevet udsat fordi der er udsigt til snestorm.

- Selv om der ikke er fans til kampene, er vi i tilfælde af ekstreme vejrforhold også nødt til at tænke på spillere og andre aktører, som skal deltage. Også banens beskaffenhed spiller en rolle, lyder det fra forbundet ifølge nyhedsbureauet AP.

Blandt de udsatte kampe var de forsvarende mestre fra Ajax' hjemmekamp mod Utrecht og Feyenoords udekamp mod Groningen.

20 centimeter sne i Holland. Der er tale om den første snestorm i Holland i 10 år. Fotos:Vincent Jannink/ROB ENGELAAR/KOEN VAN WEEL

Superligaen Eksperten afslører: Ham har de færreste på radaren

11 kommentarer
Vis kommentarer