Den tidligere hollandske landsholdsspiller Rafael van der Vaarts kontrakt i FC Midtjylland udløber med udgangen af denne måned, og han har allerede nu styr på, hvad han skal lave fra på mandag af.
Der kommer den 35-årige midtbanespiller nemlig til at træne med i den hollandske Æresdivisionsklub PEC Zwolle. Det skriver klubben på dens officielle hjemmeside.
Her bliver det i første omgang sådan, at målet for Rafael van der Vaart bliver at bringe hans form op på et vist niveau, og det bliver ikke beskrevet, hvor lang aftalen mellem den tidligere FCM'er og Zwolle bliver.
Men indtil videre er det op til klubbens træner John van't Schip, som kender Van der Vaart fra deres fælles fortid i både Ajax og på landsholdet.
Rafael van der Vaart har tidligere på ugen udtalt til Voetbal International, at han kunne have været blevet en vigtig mand i Ajax igen, men at opholdet i FC Midtjylland betyder, at han godt forstår, at folk ville være skeptiske.
Nu står den altså på Zwolle, der blev nummer ni i den hollandske liga i sidste sæson ud af 18 hold.
Rafael van der Vaart nåede blot at spille otte minutter for FC Midtjylland i sin anden sæson i klubben.