Hollywood-stjerne i pinlig brøler: Tager frygteligt fejl af trøjen

Den amerikanske skuespiller Neil Patrick Harris havnede i en ualmindeligt pinlig situation, da han tog fejl af Manchester United og Manchester City, da sidstnævnte klub mødte Liverpool i New Jersey i USA torsdag

Foto: Johns PKI/Splash News/ALL OVER PRESS
Foto: Johns PKI/Splash News/ALL OVER PRESS

Neil Patrick Harris, der er bedst kendt for sin rolle som den pigeglade Barney Stinson i TV-serien ‘How I Met Your Mother,’ var sammen med sin søn draget til MetLife Stadium i New Jersey torsdag for at overvære deres første fodboldkamp nogensinde, da Manchester City skulle møde Liverpool.

Og her begik han den fejl, man bare ikke må begå.

I en video, den 45-årige skuespiller har delt på de sociale medier, er han iført en lyseblå Manchester City-trøje, imens han hepper på ingen ringere end ærkerivalerne fra Manchester United.

Kampen, der endte 2-1 til Liverpool, var Neil Patrick Harris' første rigtige fodboldkamp, så det er måske lidt unfair at klandre ham for den lille, men ikke ubetydelige fejl. Ikke desto mindre er den rigtig sjov, hvis man rent faktisk forstår forholdet mellem de to Manchester-klubber.

Se videoen herunder.    

Se også: Eftertragtet af storklub: Simon Kjær-agent indrømmer interesse

Se også: Bo og co. slået i saunaen: Sad redningsmanden på tribunen?

Se også: Transfer-bombe: Brøndby henter to nye spillere

53 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere