2. division ruller for fuld skrue, og Ekstra Bladet sender samtlige 14 kampe i hver eneste runde. Køb adgang her (+) for kun 49 kroner om måneden.
- Hvordan får vi mest mulig opmærksomhed ud af en europamesters hjemkomst til portugisisk fodbold?
Det spørgsmål må de have stillet sig selv i Vitória Sport Clubes SoMe-afdeling.
Og svaret er - naturligvis - Ricardo Quaresma ridende på en hvid hest ud af et slot.
Den vilde video begynder med, at den 36-årige portugiser har lagt hånden på 'The Marauder's Map'. Det magiske kort er kendt fra Harry Potter, hvor det viser alle hemmelige passager og områder på troldmandsskolen Hogwarts.
Harry Potter-kortet skal ses som en reference til, at Quaresma også bliver kaldt tryllekunstneren for sine mange tricks på banen.
Nå, lad os komme videre. Butleren går nu ind til Quaresma med en telefon af ældre dato. Hvordan, den dog kan virke uden at være sat til, kan vi ikke svare på. Han tager røret, nikker hurtigt og finder så sin nye hjemmebanetrøje frem.
Et godt bud er, at agenten har meldt, at handlen nu er gået igennem.
Så er det blevet tid til at få lidt reklame med i videoen. Butleren byder Quaresma ind i en Mustang. Her henvises igen tilbage til den hjemvendte stjerne med de mange kælenavne - et af dem Mustang, som han blev kaldt som ung i Sporting. Det beskriver hans fart og styrke.
Men bilen... Nej, den vil han ikke ind i.
I stedet findes en hvid hest frem, som Quaresma kan ride ud af slottet på af endnu uransagelige årsager. Men ganske underholdende er det da bestemt.
Se hele præsentationen af den tidligere Barcelona-, Chelsea- og Inter-spiller i klippet øverst.
Et par forældre har for nyligt stjålet billedet ved en spiller-præsentation - se det her.
Dem skal du hente til fredagens Tour-etape:
Eksperten advarer: Se nu bort fra dem