Hysteriske trænere gik amok på 14-årig dommer

Trænere for to ungdomshold i Sverige var ikke helt tilfreds med en 14-årig dommers arbejde. Og det lod de den unge dommer vide

En 14-årig dommer ved en svensk ungdomsturnering blev udsat for ubehagelig tilråb fra to to trænere, som oven i købet fik dommeren til at græde. (Foto: Colourbox)
En 14-årig dommer ved en svensk ungdomsturnering blev udsat for ubehagelig tilråb fra to to trænere, som oven i købet fik dommeren til at græde. (Foto: Colourbox)

At det ikke altid er nemt at være dommer, ser man uge efter uge i alt lige fra Superligaen til Premier League. Der findes ikke de skældsord, grimasser og gestikulationer, som dommere ikke udsættes for efterhånden.

Men nogle gange går det for vidt. Det gjorde det for eksempel, da to hysteriske trænere forleden gik af amok på en bare 14-årig dommer, som dømte en kamp mellem Öis og Gais ved en ungdomsturnering i Göteborg.

En dommer begyndte angiveligt at græde og endte med at forlade banen, fordi to trænere var utilfredse med hendes måde at dømme på. Det skriver svenske Expressen.

- Det var hårdt. De råbte, at jeg var dårlig og tillod for hårdt spil. Og så ville de have mig til at fortsætte, selvom jeg ville hjem, siger hun ifølge Expressen.

Ifølge mediet råbte trænerne blandt andet, at 'det var den værste dommer, de nogensinde havde set'.

Se også: Voldsomme FIFA-krav: Skal betale 190 millioner kroner

Den voksne dommeransvarlige ved ungdomsturneringen, Niclas Tidblom, havde ellers gjort sit for at advare trænerne om, at det var to unge og relativt uerfarne piger, som skulle dømme kampene.

- Men der gik ikke lang tid, før de begyndte at bande af dem alligevel. I en situation gav en Öis-spiller en albue i hovedet på en modspiller. Så gik den ene træner over mod den anden. Jeg måtte skille dem ad, siger den dommeransvarlige.

Den dommeransvarlige beskriver samtidig, hvordan han oplevede situationen med den 14-årige, som blev verbalt overfuset af de to trænere.

- Der var en usikker stemning. Trænerne råbte af dommeren. Efter kampen sagde hun (dommeren, red.) til mig, at hun ikke ønskede at dømme mere i turneringen. Så jeg kørte hende hjem. Efterfølgende forklarede jeg trænerne, at de nok var skyld i, at hun ikke ønskede at fortsætte.

Arrangørerne af ungdomsturneringen i Göteborg ville efterfølgende kontakte de to rasende træneres klubledelser i Öis og Gais for at få en forklaring på balladen. Men klubberne har angiveligt intet hørt.

- Hvis det forholder sig som beskrevet, så er det selvfølgelig ikke godt. Vi ønsker at være en professionel, ydmyg forening, og det er særligt vigtigt, at vi er det over for børn og unge, siger Gais' formand, Joakim Nordh ifølge Expressen.

33 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere