Ikonet er tilbage: Scorer nyt job

Klublegenden Raul følger samme trænervej som Zinedine Zidane og får ansvaret for Real Madrids reservehold

Raul scorede i alt 323 mål for Real Madrid. Foto: Desmond Boylan / AP.
Raul scorede i alt 323 mål for Real Madrid. Foto: Desmond Boylan / AP.

Real Madrid giver klublegenden Raul mulighed for at vise sig frem som træner på klubbens reservehold.

Den tidligere angriber skal være træner for reserverne hos Castilla, der er navnet på klubbens andethold.

Det var også hos Castilla, at Real Madrids nuværende cheftræner, Zinedine Zidane, blev prøvet af, inden franskmanden i 2016 overtog ansvaret for storklubbens førstehold.

I øjeblikket er Zidane i gang med sin anden periode som cheftræner i Real Madrid, efter at han stoppede for et år siden. I foråret blev han bedt om at vende tilbage efter en skidt sæson.

Artiklen fortsætter under billedet...

Kan Raul gå samme vej som Zidane og blive træner for Real Madrids bedste mandskab? Foto: Javier Soriano / Ritzau Scanpix.
Kan Raul gå samme vej som Zidane og blive træner for Real Madrids bedste mandskab? Foto: Javier Soriano / Ritzau Scanpix.

Hidtil har Raul været træner på Real Madrids ungdomsakademi og haft ansvaret for flere af klubbens ungdomshold.

Castilla spiller på tredjehøjeste niveau i Spanien i Segunda B.

Raul er den næstmest scorende spiller i Real Madrids historie med i alt 323 mål for storklubben. Kun Cristiano Ronaldo har scoret flere gange end det 41-årige klubikon.

Raul spillede for Real Madrid fra 1996 til 2010 og har været holdkammerat med to danskere - Michael Laudrup og Thomas Gravesen.

Se også: Spansk legende stopper øjeblikkeligt

Se også: Dansk keeper raser over VAR: Det er amatøragtigt

Se også: Dansk landsholdsspiller skifter klub

Sport og Spil Store klubber står i kø: Vild interesse for de unge danskere

30-årige Kai Robin Havnaa skal forsøge at fortsætte sejrsstimen, når han lørdag aften går i ringen ved Nordic Fight Night i Forum Horsens. Foto: Sauerland Promotion Sport og Spil Far blev dræbt og onkel er storrøver: - Jeg har ét mål

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere