30-årig fodboldprofil pludselig død i Kina

Den tidligere Premier League-spiller, Cheick Tioté, kollapsede på træningsbanen

Tioté i kamp med jack Wilshere tilbage i 2013. Foto: AP
Tioté i kamp med jack Wilshere tilbage i 2013. Foto: AP

Cheick Tioté er død i en alder af bare 30 år.

Den ivorianske midtbanespiller kollapsede på træningsbanen og blev kørt på hospitalet med det samme. Han stod dog ikke til at redde.

Det skriver flere engelske medier, deriblandt The Independent og The Telegraph, mens BBC fortæller, at en talsmand har bekræftet dødsfaldet.

Cheick Tioté spillede syv år i traditionsklubben Newcastle. Foto: AP
Cheick Tioté spillede syv år i traditionsklubben Newcastle. Foto: AP
 

Han spillede over 150 kampe for Newcastle i Premier League, og han tog også med holdet ned i The Championship, hvor det dog ikke blev til meget spilletid for Rafael Benitez' mandskab.

Han var i Newcastle fra 2010 til starten af 2017.

Flere tidligere holdkammerater har allerede udtrykt deres sorg.

Newcastle United har fulgt eksemplet.

I februar blev det en realitet, at karrieren skulle fortsætte i kinesisk fodbold, nærmere bestemt Beijing Enterprises, som er i den næstbedste række.

Tioté skygger Ronaldo under VM i 2010. Foto: AP
Tioté skygger Ronaldo under VM i 2010. Foto: AP

Den hårdtarbejdende midtbanemand nåede ligeledes en lang række kampe i nationaldragten og vandt også Africa Cup of Nations i 2015.

Derudover repræsenterede han også sit land ved VM.

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere