Afgørende melding fra UEFA

UEFA har kommet frem til en række vigtige beslutninger om fodboldens fremtid

Foto: Denis Balibouse/Ritzau Scanpix
Foto: Denis Balibouse/Ritzau Scanpix

Der er truffet store beslutninger i UEFA denne torsdag.

Det Europæiske Fodboldforbund opfordrer til, at de suspenderede ligaer genoptages i en form, der sikrer en sportslig afgørelse, men hvis det ikke kan lade sig gøre på grund af coronavirussens indtog, så skal der andre metoder i brug. Det fortæller forbundet om på deres hjemmeside.

Det er især vigtigt for UEFA at få styr på, hvem der skal have pladser i de europæiske klubturneringer i næste sæson.

Hvis en turnering ikke kan spilles færdig, så skal de nationale forbund sørge for at afgøre turneringen på en sportslig retfærdig måde. Umiddelbart kunne det være ved hjælp af et et mini-slutspil for implicerede klubber, men det er op til UEFA's fortolknin af begrebet 'sportsligt retfærdigt'.

Det skal under alle omstændigheder ske på baggrund af 'objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende princpper,' som UEFA formulerer det.

UEFA forbeholder sig dog ret til at afvise en klubs adgang til en turnering, hvis det efter deres synspunkt ikke er gået ordentligt til.

Det kan f.eks. være, hvis de ikke overholder de ovennævnte kriterier eller 'hvis der blandt folket er en følelse af, at det er gået unfair til.'

Derudover er der truffet beslutninger om EM 2020, som stadig vil gå under samme navn, selvom det afvikles i 2021. UEFA fortæller, at det vil minde folk om, at fodboldverdenen stod sammen og bekæmpede coronavirussen. Og så er der allerede lavet marketing og merchandise for store beløber, som man nødigt vil destruere og erstatte.

Man har allerede flyttet kvindernes EM-slutrunde til 2022, og nu skal der også træffes beslutning om U21-slutrunde. Det afgørelse falder 27. maj.

Se også: EM-kampe i Parken er fifty-fifty

Se også: Fælder hård dom over Eriksen

FCK er gode til sende spillerne videre ud i de europæiske topligaer. Foto: Jens Dresling/Polfoto Sport og Spil Springbræt til toppen: FCK blandt de bedste

8 kommentarer
Vis kommentarer