Afslører bizart exit: Købte kager til alle - så blev han fyret

Den torsdag Frank Arnesen blev fyret i den belgiske kongeklub markerede han sin fødselsdag

Det gik skævt for Frank Arnesen efter, at det i foråret ikke lykkedes at få Anderlecht kvalificeret til de europæiske turneringer. Foto: Mick Anderson
Det gik skævt for Frank Arnesen efter, at det i foråret ikke lykkedes at få Anderlecht kvalificeret til de europæiske turneringer. Foto: Mick Anderson

Det er en bizar detalje fra torsdag 3. oktober, da Frank Arnesen blev fyret i Anderlecht.

- Jeg havde fødselsdag om mandagen, og så er det kutyme, at man giver kager til hele kontoret. Det er ret mange kager, og jeg ventede til om torsdagen, for der havde vi det ugentlig scoutingmøde med blandt andet vores Europamester Henrik Andersen, siger han i podcasten F.C. Arnesen.

- Jeg havde de fem kasser kager med, som Kate havde bestilt. Vi havde møde kl. 11, og omkring en halv time før spurgte sportschefen Michael Verschueren mig, om jeg havde fem minutter.

En kort samtale derefter var danskeren fortid som teknisk direktør.

- Fem-ti sekunder inde i det møde, vidste jeg, at mine dage var talte, siger Frank Arnesen.

I podcasten nævner Frank Arnesen flere gange, at han har haft Morten Olsen med på råd. Den tidligere danske landstræner følger meget med i og omkring Anderlecht. Foto: Jens Dresling
I podcasten nævner Frank Arnesen flere gange, at han har haft Morten Olsen med på råd. Den tidligere danske landstræner følger meget med i og omkring Anderlecht. Foto: Jens Dresling
 

Begrundelsen fra klubben var, at kemien mellem sportsdirektøren, den spillende træner Vincent Kompany og danskeren ikke fungerende.

- Det gav jeg dem ret i, for helt ærligt havde de ikke brugt mig i den sidste måned af transfervinduet. Jeg sagde til dem, at det var mest ærgerligt for Anderlecht, for jeg var den eneste af os tre, der havde erfaring, siger Arnesen.

Blev overflødig
Danskeren fortæller også i podcasten, at han havde set fyring komme.

- Jeg mærkede, at der blev handlet spillere til klubben, som jeg ikke anede kom. Blandt andet målmanden Hendrik Van Crombrugge. Jeg fik ikke noget at vide, før han var ankommet.

- På det tidspunkt vidste jeg, at det var et spørgsmål om tid, inden de ville smide mig ud, siger Frank Arnesen.

Han fik aldrig smagt sin kage den torsdag.

Efter kort at have sagt farvel til sit scoutingteam brugte han de næste timer på at få skrevet en fælles udtalelse til pressen og pakke sine ting ned i bilen.

- Det er aldrig dejligt at blive fyret, men jeg røg ikke ned i kulkælderen. Jeg skrev til hele personalet og ønskede dem held og lykke med Anderlecht – og at jeg håbede, at projektet ville lykkedes, siger Frank Arnesen, der kalder dagen for en sort torsdag.

Samme dag blev Vincent Companys assistent Simon Davies nemlig også degraderet til fordel fra klubbens 80’er kaptajn Franky Vercauteren.

Se også: Stor forandring: Brutal Tour-rute offentliggjort

Se også: Skandaløse scener: Kamp afbrudt af racistiske fans

61 kommentarer
Vis kommentarer