Anderlecht-direktør flirtet med Hjulmand-tanke

FC Nordsjælland-træner Kasper Hjulmand forbliver et emne i Anderlecht, der leder efter en ny træner. Og hans profil passer, lyder det nu fra den sportslige ledelse

Kasper Hjulmand er på blokken i storklubben Anderlecht. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Kasper Hjulmand er på blokken i storklubben Anderlecht. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Der har efterhånden været en del trænere i rygtemøllen i forhold til det trænerjob i Anderlecht, der har været ledigt i tre uger.

Klubben har ansat Frank Arnesen som teknisk direktør, og danskeren skal sammen med sportsdirektør Michael Verschueren finde den rette kandidat.

Peter Bosz og Philip Cocu er bare to af de navne, der har været nævnt. Førstnævnte er blevet træner i Bayer Leverkusen, mens Cocu omvendt ønsker noget ro efter sin fyring i tyrkiske Fenerbahce og venter til sommer med at se på nye job.

Og derfor er klubben kommet lidt længere ned af listen, hvor Kasper Hjulmand angiveligt skal være figurere. Sammen med Martin Jol.

Nu bekræfter Michael Verschueren så, at en profil som Kasper Hjulmand passer ind.

- Det er en mulighed: Offensiv fodbold og arbejder med unge spillere. Men jeg vil helst ikke svare på navne, siger sportsdirektøren til Het Nieuwsblad.

Han forklarer, hvorfor han helst ikke vil snakke om konkrete navne.

- Hvis det så ender med at blive et helt uventet valg, bliver jeg husket for mine ord. Ligesom med Hein (Vanhaezebrouck).

Hein Vanhaezebrouck er manden, som den kommende Anderlecht-træner skal afløse. Hvornår Anderlecht har en ny mand på plads, melder historien ikke noget om.

Se også: Arnesen må hyre svigersøn for at få ønske opfyldt

Frank Arnesen er ny teknisk direktør i Anderlecht. Den folkekære fodboldmand kommer til en klub i problemer. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix Intl. fodbold - 20. dec. 2018 - kl. 17:13 Storklub i knæ: Kaos venter dansk legende

Kasper Hjulmand skal bruge juleferien til at tænke over fremtiden. Skal han forlænge med FC Nordsjælland eller forlade Farum-klubben? Flere vil gerne have fingrene i den dygtige træner. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Den store trænerkarussel: Han er jaget vildt!

FCK's Robert Skov har været forrygende i efteråret og stjålet hovedrollen i både sin klub og i ligaen. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Det store awardshow: Superligaens bedste - og værste

2 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere