Kuranyi sænkede Bremen

FODBOLD: To mål af Kevin Kuranyi sendte Schalke 04 tættere på toppen efter hjemmesejr over Werder Bremen

Kevin Kuranyi fejrer den ene af sine to scoringer mod Werder Bremen (Foto: AP)
Kevin Kuranyi fejrer den ene af sine to scoringer mod Werder Bremen (Foto: AP)
Søren Larsen blev lørdag stødt af topscorertronen i Schalke 04, da holdkammeraten Kevin Kuranyi med to scoringer sikrede en sejr på 2-1 over Werder Bremen.

Sejren gav Schalke 04 en smule kontakt til toppen af Bundesligaen, hvor der nu er fire point op til Werder Bremen på tredjepladsen, men syv point til Hamburger SV på andenpladsen.

Bayern München er ved at slå et alvorligt hul med nu seks point ned til Hamburger SV efter en sejr på 2-1 over Mainz, der havde Mohamed Zidan i startopstillingen. Her blev peruaneren Claudio Pizzaro målhelt med to fuldtræffere for Bayern München.

Wolfgang Wolf fik en skidt debut som træner for Kaiserslautern med et smerteligt nederlag på 1-5 ude mod Hannover 96, der har danske Michael Schjønberg som assistenttræner.