Tamt farvel til Brøndby

FODBOLD: Brøndby lignede et hold, der var gået på juleferie i kampen mod Palermo, der fik en ekstra julegave af dommeren

Kasper Lorentzen kom lige som de øvrige Brøndby-spillere aldrig rigtigt op i tempo. (Foto: AP)
Kasper Lorentzen kom lige som de øvrige Brøndby-spillere aldrig rigtigt op i tempo. (Foto: AP)
Mama må have kogt den helt rette bolognese til Palermo-spillernes pasta. Torsdag aften var de lyserød-blusede italienere nemlig i et helt andet gear end gæsterne fra Brøndby, da kampen om deltagelse i forårets UEFA-cup skulle afgøres.

Mens Palermo var både lynhurtige og skarpe, så snart de fik bolden for fødderne, virkede Brøndby tunge og brugte mange stationer til at flytte bolden rundt, uden der dog kom noget egentligt presspil ud af det.

I midterforsvaret havde Per Nielsen nok at gøre med at kæmpe mod både influenza-symptomer og de letbenede Palermo-spillere, og efter 26 minutters spil var det da også midterforsvaret, der blev udspillet, da hjemmeholdet bragte sig foran 1-0.

Mario Santana spillede bolde ned mellem tre Brøndby-forsvarere og fandt kenyaneren Stephen Makinwa, der bogstaveligt talt kunne trille bolden forbi Casper Ankergren.

Julegave fra dommerne
I første halvlegs sidste minut bragte sicilianerne sig yderligere foran på et noget tvivlsomt mål. Fabio Grosso tog et frispark udenfor feltet og fandt Leandro Rinaudos albue - desværre så dommer Stuart Dougal ikke, at det var Rinaudos højre arm, der sendte bolden i nettet, og derfor dømte han mål.

I forbindelse med målet fik Thomas Rytter sit andet gule kort og måtte bruge pausen til at gå i bad og klæde om.

Anden halvleg blev en noget tam affære, hvor Brøndby virkede som om, de bare ville have kampen overstået - samtidig var Palermo egentlig meget godt tilfredse med resultatet.

Sats fusede ud
En lille time inde i kampen forsøgte Michael Laudrup at satse lidt offensivt. Daniel Agger fik comeback og erstattede Per Nielsen, mens Mads Jørgensen kom ind i stedet for Asbjørn Sennels. Desværre satte de friske Brøndby-kræfter ikke mere gang i tingene.

Et minut før sidste fløjt satte Palermo punktum i kampen ved at score til resultatet 3-0. Det var igen Leandro Rinaudos, der blev noteret for målet - og denne gang var det med hovedet, han satte bolden ind.

Rusultatet betyder, at Espanyol og Lokotivo Moskva ud over Palermo er klar til forårets knald eller fald-kampe.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Det er fuldstændig hat og briller