Milton i fokus

FODBOLD: Champions League-kampen mellem Liverpool og Anderlecht fik dansk islæt, da Milton udviste Nenad Jestrovic

Nenad Jestrovic forsøger at overbevise dommer Milton om sin uskyld. Uden held. (Foto: AP)
Nenad Jestrovic forsøger at overbevise dommer Milton om sin uskyld. Uden held. (Foto: AP)
Liverpool var overlegne, da de vandt 3-0 over Anderlecht på mål af Fernando Morientes, Luis Garcia og Djibrill Cisse.

Dermed har Anderlecht udspillet sin rolle i Champions League. De ligger sidst i gruppe G med 0 point. I toppen mistede Chelsea lidt overraskende et skridt, da de tabte 1-0 til Betis. Liverpool ligger nu alene i toppen med 10 point.

Om det var frustrationer over udsigten til endnu et nederlag i Champions League-turneringen vides ikke, men Nenad Jestrovic så i hvert fald direkte rødt fra kampens danske dommer Kim Milton Nielsen - tilsyneladende for at bruge nogle meget grove ord.

Kampen var i øvrigt ikke specielt hårdt spillet. Danskeren måtte - foruden det røde kort - kun til lommen en enkelt gang efter det gule kort.