Matchfixing-straffe skal være endnu hårdere

Det internationale fodboldforbund FIFA kan ikke vinde kampen mod fusk alene. Lovgiverne må hjælpe til

Dan Tan Seet Eng.
Dan Tan Seet Eng.

Fodbolden kan ikke løse problemet med matchfixing selv. Regeringerne rundt omkring i verden er nødt til at give en hjælpende hånd.

Sådan lyder opfordringen fra det internationale fodboldforbund FIFA i forbindelse med et to dage langt møde, som man har haft med den internationale politimyndighed Interpol.

- Vi giver livstidskarantæner til dommerne, men de kriminelle løber frit rundt. De får ingen straf, og det er forkert.

- Vi er nødt til at have regeringerne til at ændre love og regler. Mange lande har ingen love, der kan bekæmpe manipulation af fodboldkampe, siger Ralf Mutschke, der er leder af FIFA's sikkerhedsafdeling.

Han henviser til en aktuel sag, hvor myndighederne i Singapore afviser at anholde Dan Tan Seet Eng, der er blandt de hovedmistænkte i en matchfixingsag i Italien.

Samtidig er tre personer for nylig blevet frikendt i en sag i Schweiz, fordi dommeren ikke kunne finde ud af, hvem der reelt var blevet snydt ved, at de tabte kampe med vilje.

Fifa samarbejder allerede med Europa-Kommissionen om at lave fælleseuropæiske regler, men udfordringen ligger i lige så høj grad i Asien.

Selv om 380 af de 700 kendte tilfælde af matchfixing er foregået i forbindelse med kampe i Europa, så er der i flere tilfælde fundet forbindelser til asiatiske spillesyndikater.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere