FIFA opretter hotline mod matchfixing

Det internationale fodboldforbund har lavet en hjemmeside, hvor man anonymt kan advare om snyd

Blandt de kampe, der er mistænkt for at have været ramt af matchfixing, er et opgør mellem Liverpool og Debrecen i Champions League i efterårets 2009. (Foto: PA)
Blandt de kampe, der er mistænkt for at have været ramt af matchfixing, er et opgør mellem Liverpool og Debrecen i Champions League i efterårets 2009. (Foto: PA)

I kampen mod matchfixing har det internationale fodboldforbund (FIFA) oprettet en hjemmeside, hvor personer anonymt kan henvende sig, hvis man har mistanke om snyd i forbindelse med fodboldkampe.

Det meddelte FIFA onsdag. Meldingen kommer to dage efter, at EU's politienhed, Europol, offentliggjorde en stor efterforskning, hvor over 380 fodboldkampe i Europa er mistænkt for matchfixing.

Læs også:

Fodbold - 6. feb. 2013 - kl. 09:21 Grotesk matchfixing: Straffe efter 100 minutter

- Vi garanterer, at brud på FIFA's etiske retningslinjer og regelsæt vedrørende manipulering kan rapporteres trygt, og at det vil blive behandlet med den strengeste anonymitet.

- Systemet vil gøre det muligt for enkeltpersoner at indmelde potentielle overtrædelser. Det er en milepæl i FIFA's arbejde for at styrke fodbolden, skriver fodboldforbundet i en pressemeddelelse.

Hjemmesiden kan findes på dette link.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere