Tirsdagens rygter: Guardiola til Bayern

Den måske mest eftertragtede manager af dem alle, Josep Guardiola, kan være på vej til Bayern München, mens Mancini vil købe forsvarsspillere

Skulle Manchester City ikke have held med at omstødt det røde kort, som anfører Vincent Kompany fik mod Arsenal i søndags, er manager Roberto Mancini klar til at gå ud og købe en midterforsvarer. I kikkerten er primært de to stoppere fra Dortmund, Mats Hummels og Neven Subotic.

Flere spanske og tyske medier skriver, at sabbath-ramte Josep Guardiola har lavet en aftale om at overtage roret i Bayern München fra den kommende sommer. Et andet spansk medie citerer en kilde for at sige ' Guardiola tager 100% til Manchester City. Jeg ved det, og jeg mener ikke 99%. Jeg mener 100%'. Den spanske journalist og forfatter til bogen om Guardiola, Guillem Balague, understreger dog, at hverken Bayern eller City har fået Guardiolas eftertragtede underskrift.

Swansea bliver nævnt dagligt i rygtestrømmen her i transfervinduet, og dagen i dag er ikke anderledes. Tom Ince, der har været rygtet til Liverpool, sættes nu i forbindelse med Michael Laudrups walisiske klub. Liverpool nægter at betale de godt 80 millioner kroner, som Blackpool forlanger, men Swansea håber på, at de kan snige sig ind og sikre sig stortalentet for 68 millioner.

Arsenal er på jagt efter West Hams senegalesiske midtbanespiller Mohamed Diame. Wenger er klar til at smide 32 millioner kroner på bordet for den 25-årige landsholdsspiller. West Ham hiver i Diame fra den anden side for at få senegaleseren til at underskrive en ny kontrakt med The Hammers.

Queens Park Rangers har for alvor taget arbejdstøjet på i kampen om forstærkninger for at undgå nedrykning fra Premier League. I første omgang skulle Harry Redknapp have snydt Newcastle for Olympique Marseilles Loïc Remy, men også Yann M'Villa fra Rennes, West Bromwichs Peter Odemwingie og Jonas Olsson, samt Tottenhams Tom Huddlestone kæmper 'Arry for at få i stalden på Loftus Road.

Carlos Tevez har gjort Manchester City lidt smånervøse ved at indrømme, at han gerne vil spille for Boca Juniors i Argentina igen. Specielt nu hvor Carlos Bianchi er træner for hovedstadsklubben.

22-årige David de Gea har det svært i Manchester United, hvor han ikke har overbevist sine kritikere for alvor endnu. I Spanien er han dog stadig et hot navn, og FC Barcelona har ham derfor på listen over mulige arvtagere efter 30-årige Victor Valdes, der ikke kan blive enig med den catalanske storklub om en kontraktforlængelse.

Nu er han på vej. Nu er han ikke. Så er han på vej igen, og så kommer det ikke til at ske. AC Milan-boss Adriano Galliano har nu udelukket, at storklubben fra den italienske modehovedstad ikke henter Mario Balotelli i Manchester City.

Newcastle savner lidt idéer på midtbanen, og de har derfor kastet deres kærlighed på Christain Eriksens holdkammerat i Ajax,Sim de Jong. 23-årige de Jong kan spiller både som playmaker på midtbanen eller i angrebet og har indtil videre scoret syv mål i 18 ligakampe i denne sæson for Ajax.

Opdateres ...

0 kommentarer
Vis kommentarer