TV: Uha for en afbrænder!

Fremragende opspil endte med en fri mand en halv meter fra målstregen - men det lykkedes Mirnes Sisic at brænde gigantchance i græsk pokalkvartfinale. Se afbrænderen her

Mirnes Sisic skal bare prikke bolden over stregen, men høvler den på overliggeren. (YouTube-grab)
Mirnes Sisic skal bare prikke bolden over stregen, men høvler den på overliggeren. (YouTube-grab)

Det var så smukt. Bolden passerede med sikre pasninger fra højre til venstre. Så kom det flade indlæg i feltet, hvor første mand var tæt på at sparke bolden over stregen, men den passerede videre til bageste stolpe, hvor Mirnes Sisic blot skulle sparke den ind i det tomme mål.

Men på dybt mystisk vis lykkedes det OFI Kreta-spilleren at undgå en scoring, da han i stedet sendte bolden på overliggeren i den græske pokalkvartfinale mod Panserraikos. Heldigvis for Sisic vandt OFI Kreta alligevel kampen med 3-0.

Værre var det for brasilianske Deivid, som ved stillingen 1-1 i Flamengos kamp mod Vasco da Gama brændte en næsten tilsvarende stor chance foran et tomt mål.

Læs også:

Intl. fodbold - 22. feb. 2012 - kl. 16:05 TV: Den brændte han bare ikke

Efter fornemt opspil fra bl.a. Ronaldinho i højresiden skulle den tidligere Fenerbahce og Sporting Lissabon-spiller blot sparke bolden over målstregen, men det lykkedes forholdsvis uelegant den 32-årige brasilianer at ramme stolpen.

Til Deivids forsvar skal siges, at bolden lå en anelse bagved sidste sæsons Flamengo-topscorer, men den slags undskyldninger er Flamengo-fansene nok ikke synderligt interesserede i, idet Vasco da Gama siden scorede til 2-1 og kvalificerede sig til finalen i en Rio de Janeiro-turnering ved navn Guanabara Trophy.

0 kommentarer
Vis kommentarer