Farce: Kunne kun stille otte mand

União de Leiria fra Portugals bedste række formåede kun at mønstre otte spillere til søndagens vigtige bundkamp. Resten strejker pga. manglende løn

Otte mand var hvad Leiria kunne samle til den vigtige bundkamp mod Feirense.
Otte mand var hvad Leiria kunne samle til den vigtige bundkamp mod Feirense.

Det står skidt til med økonomien i portugisisk fodbold, og især União de Leiria kører på pumperne.

Klubben er ifølge afootballreport.com blevet smidt ud af sit stadion og kan ikke betale sine spillere løn på grund af de manglende finanser.

Selv om klubben er i akut nedrykningsfare var der søndag ingen medlidenhed fra de ubetalte spillere, som alle på nær otte blev væk fra bundgyseren mod Feirense.

Chanceløse
Otte er nøjagtigt hvad man skal stille med for at få lov til at gennemføre kampen, men med tre mand i undertal havde Leiria-mandskabet ikke en chance. De tabte kampen 4-0, og ser ikke ud til at kunne redde sig fra nedrykning.

Søndag blev en anderledes god dag for storklubben Porto, som sikrede sig mesterskabet.

Læs også:

Se også: Porto vinder mesterskabet

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere