Forskning: Fodboldfolk er problemknusere

Ny forskning viser, at fodboldspillere er bedre end gennemsnittet til at løse pludseligt opståede problemer

Andres Iniesta er anerkendt som en af verdens mest kreative spillere. (Foto: AP)
Andres Iniesta er anerkendt som en af verdens mest kreative spillere. (Foto: AP)

Fodboldspillere er bedre til at løse pludseligt opståede problemer end størstedelen af befolkningen. Og de spillere, der er bedst til at score mål, er endnu bedre problemknusere.

Det viser ny forskning fra Karolinska Institutet i Stockholm.

De svenske forskere har påvist, at fodboldspillerne er bedre end gennemsnittet af befolkningen til at se nye løsninger på problemer. De er også hurtigere til at sadle om og angribe et problem med en ny taktik.

Forskningsresultaterne overrasker på ingen måde Yngve Persson, der er rektor ved et fodboldgymnasium i Örnsköldsvik i Sverige.

Bedst i gymnasiet
- Jeg har arbejdet med mange fodboldspillere gennem årene og har set, hvor hurtige de er til at løse problemer ude på banen. Det sker jo hele tiden på banen. Det er det, vi kalder spilforståelse, siger Yngve Persson ifølge nyhedsbureauet TT.

Rektoren fortæller også, at fodboldspillere klarer sig bedre end gennemsnitseleven i gymnasiet.

- De er kreative mennesker, og det kan ses på deres karakterer, siger Yngve Persson.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere