Johan Cruyff skal guide geder i Mexico

Johan Cruyff bliver konsulent for den mexicanske bundklub Guadalajara, som vil præsentere hollænderen lørdag

Den hollandske fodboldlegende Johan Cruyff bliver konsulent for det mexicanske bundklub Guadalajara - også kendt under kælenavnet Chivas, som betyder gederne.

Den mexicanske fodboldklub vil officielt præsentere Johan Cruyff lørdag ved et pressemøde ved hjemmebanen Omnilife Stadion i udkanten af den mexicanske by Guadalajara.

- I overensstemmelse med vores konstante søgen efter innovation og klasse inviterer Chivas til velkomstmøde med en af verdens bedste spillere og trænere.

Læs også:

Se også: Cruyff: Bliv her Christian

- Med hans ankomst vil vi skubbe yderligere til udviklingen i klubben, som skal gøre Chivas til den bedste klub i verden, lyder det på Guadalajaras hjemmeside.

Vil være verdens bedste
Guadalajaras præsident og klubejer, rigmanden Jorge Vergara, har tidligere meddelt, at klubben skulle blive verdens bedste med et hold, der udelukkende består af mexicanere.

Foreløbig er Guadalajara nummer sjok i den mexicanske liga med to point efter syv kampe i denne sæson.

Tidligere har Guadalajara vundet det mexicanske mesterskab 11 gange - det seneste i 2006.

0 kommentarer
Vis kommentarer