TV: Kæmpetalent runder mål nummer 100

20-årige Neymar rundede et skarpt hjørne i weekenden

Neymar har rundet et skarpt hjørne som bare 20-årig. (Foto: AP)
Neymar har rundet et skarpt hjørne som bare 20-årig. (Foto: AP)

Den største stjerne i den brasilianske liga, Neymar fra Santos, rundede i weekenden sit mål nummer 100 som bare 20-årig.

Den 20-årige forward scorede til 1-0 i udekampen mod Palmeira i det regionale mesterskab, Campeonato Paulista.

De forsvarende statsmestre Santos tabte dog kampen mod lokalrivalerne med 2-1.

Neymar fik sin debut for Santos i 2009, og han har siden scoret 82 mål for Santos, 8 mål for landsholdet, 9 for U/20-landsholdet og 1 for U/17.

I efteråret blev det rapporteret fra ESPN, at Real Madrid havde sikret sig tilgang af Neymar fra sommeren 2012 for 460 millioner kroner.

Siden har den brasilianske landsholdsspiller dog underskrevet en ny kontrakt med Santos.

Læs mere på den danske blog her.

0 kommentarer
Vis kommentarer