'Den største katastrofe i fodboldhistorien'

Dødsvolden på et stadion i Port Said er den værste katastrofe i Egyptens fodboldhistorie, siger viceminister

(Foto: AP)
(Foto: AP)

De voldelige optøjer, der ifølge de foreløbige oplysninger har kostet 73 mennesker livet på et fodboldstadion i byen Port Said, er den største katastrofe, der er overgået egyptisk fodbold nogensinde.

Det siger landets vicesundhedsminister, Hesham Sheiha, til statsligt tv.

- Det er ulykkeligt og meget trist. Det er den største katastrofe i Egyptens fodboldhistorie, siger Sheiha.

Foto fra Youtube. Intl. fodbold - 1. feb. 2012 - kl. 20:01 Mindst 74 dræbt efter fodboldkamp

Sundhedsmyndigheder taler om op mod tusind kvæstede efter urolighederne, som begyndte da fodboldfans løb på banen efter en kamp mellem det lokale hold al-Masry og topholdet al-Ahli.

Tragedien har fået det egyptiske fodboldforbund til at indstille alle kampe i den øverste liga indtil videre.

Spillere fra Al-Ahly måtte flygte fra hoben af fans straks efter slutfløjt. (Foto: AP) Intl. fodbold - 1. feb. 2012 - kl. 21:12 Spillere flygtede i panik: Folk dør foran os

Tv-billederne herover viser, at al-Masry-tilhængere løb på banen og begyndte at jagte både spillere og tilhængere fra det andet hold.

Den egyptiske anklagemyndighed har krævet de voldelige begivenheder undersøgt, oplyser kilder i retsvæsnet.

Den egyptiske feltmarskal Mohamed Hussein Tantawi, der står i spidsen for Egyptens ledende militærråd, har sendt helikoptere til Port Said for at hente udeholdet al-Ahli og nogle af dets tilhængere, oplyser militære kilder.

De kvæstede vil blive fløjet til militærhospitaler, tilføjer kilderne.

0 kommentarer
Vis kommentarer