Mindst 74 dræbt efter fodboldkamp

Katastrofe rammer kamp i Egypten: Mindst 74 meldes dræbt, da tilskuere invaderede banen. En fan er lige død i omklædningsrummet foran mig, lyder det fra panisk spiller

Foto fra Youtube.
Foto fra Youtube.

Mindst 74 fodboldtilskuere meldes dræbt efter tusinder af fans invaderede banen efter Al-Masrys 3-1 sejr over Al-Ahly i den egyptiske Premier League.

Det oplyser det egyptiske sundhedsministerium.

- Dødstallet har nu nået 74, heriblandt en politimand, lyder det i en meddelelse for ministeriet.

Omkring 1000 meldes kvæstet, skriver Ahram Online. Ifølge flere medier evakueres de kvæstede med helikopter.

Foto: AP Intl. fodbold - 1. feb. 2012 - kl. 22:23 Militærfly skal evakuere spillere og fans

Vicesundhedsminister Hesham Sheiha siger, at flere hundrede andre er kvæstet, men han kunne ikke umiddelbart oplyse et mere præcist tal.

Katastrofen blev en realitet, da Masrys fans løb på banen efter den overraskende sejr over Al-Ahly, der ligger nummer 1 i den egyptiske liga.

Spillere fra Al-Ahly måtte flygte fra hoben af fans straks efter slutfløjt. (Foto: AP) Intl. fodbold - 1. feb. 2012 - kl. 21:12 Spillere flygtede i panik: Folk dør foran os

Tusinder af fans spurtede på banen straks efter slutfløjt på banen og tilskuere fra Masry jagtede Al-Ahlys spillere og ledere. På videoen herover ses spillerne flygte ind i omklædningsrummet.

De dræbte døde i enten slagsmål eller blev trampet ihjel, oplyser en læge.

Se også: - Det her er meget mystisk

Da spillerne var i sikkerhed, brød der slagsmål ud mellem de to holds supportere.

- Der er 11 døde på mit hospital. To andre hospitaler melder om 25 døde. Tre fans døde på stadion, sagde Medhat El-Esnawy, direktør på Port Said's El-Amiry hospital, tidligt på aftenen.

Senere voksede dødstallet dramatisk.

Myndigheder greb ikke ind
Ifølge BBC har politiet siden demonstrationerne mod Mubarak holdt lav profil - blandt andet under fodboldkampe. Andre kommentatorer, blandt andet Al-Jazeeras, siger direkte, at politi og sikkerhedsfolk undlod at gribe ind overfor urolighederne.

Den britiske nyhedskanal fortæller desuden, at en del tilskuere havde medbragt knive til kampen.

De to hold har en årelang rivalisering bag sig, og interne opgør har tidligere været plaget af tilskuer-optøjer.

Intl. fodbold - 1. feb. 2012 - kl. 22:10 Se listen med de værste fodboldtragedier

I Cairo afbrød dommeren i pausen en kamp mellem Zamalek og Ismaili. Derefter satte tilskuere stadion i brand - en brand, som dog hurtigt kom under kontrol.

- Vi er i en katastrofe. Vi må vise solidaritet med Ahlys og Masrys fans, siger Zamaleks træner Hassan Shehata.

0 kommentarer
Vis kommentarer