Spillere flygtede i panik: Folk dør foran os

73 dræbt i fodbolduro. Rædselsslagne fodboldspillere ringede efter hjælp fra omklædningsrummet

Spillere fra Al-Ahly måtte flygte fra hoben af fans straks efter slutfløjt. (Foto: AP)
Spillere fra Al-Ahly måtte flygte fra hoben af fans straks efter slutfløjt. (Foto: AP)

Spillere fra Cairo-klubben Al-Ahly måtte flygte fra tusindvis af rasende fans fra den rivaliserende klub Al-Masrys vilde fans, der invaderede banen efter en kamp i Port Said onsdag aften.

Klokken 21 onsdag aften lød dødstallet på 73 dræbte og flere hundrede sårede.

- Det er ikke fodbold. Det er krig, og folk dør for øjnene af os, lyder det fra midtbanespiller Mohamed Abou-Threika.

De paniske spillere forsøgte ifølge nyhedssitet Ahram Online at tilkalde hjælp fra omklædningsrummet:

- Sikkerhedsfolkene forlod os, de beskyttede os ikke. En fan er lige død i omklædningsrummet foran mig, sagde Mohamed Abou-Treika i et desperat telefoninterview.

Foto fra Youtube. Intl. fodbold - 1. feb. 2012 - kl. 20:01 Mindst 74 dræbt efter fodboldkamp

Andre spillere talte med klubbens tv-kanal:

- Folk er døde, vi ser lig rundt omkring. Der er ingen sikkerhedsfolk til at beskytte os, sagde Mohamed Barakat ifølge Ahram Online.

Ifølge BBC har politiet skruet ned for synligheden efter de mange demonstrationer, der væltede Mubarak. BBC's korrespondent beretter desuden om mange tilskuere med knive.

- Det er vores fejl, fordi vi spillede den kamp. Myndighederne er bange for at aflyse, fordi de kun tænker på penge, de tænker ikke på folks liv, siger Mohamed Barakat.

Udeholdets læge dr. Ehab Ali kalder urolighederne på stadionet i Port Said for 'en planlagt krig' og siger, at alt er kaos.

0 kommentarer
Vis kommentarer