Den brasilianske landsholdslegende Sampaio de Sousa Vieira de Oliveira - bedre kendt som Socrates - er indlagt på Albert Einstein-hospitalet i Sao Paolo i kritisk tilstand.
Han har fået septisk shock af en tarminfektion, der ifølge hans kone skyldes madforgiftning, skriver telegrambureauet AFP.
Siden indlæggelsen er han blevet holdt i live af en respirator og en dialysemaskine, skriver AFP.
Alkoholproblemer
57-årige Socrates var anfører for Brasilien under VM-slutrunderne i '82 og '86, scorede 25 mål i sine 63 kampe for hjemlandet, og er på FIFA's liste over de 125 bedste spillere gennem tiderne.
Han har gennem mange år haft et stort alkoholforbrug, og blev tidligere på året indlagt med flere maveblødninger, som truede med at tage livet af ham.
Læs også: Alkohol sender brasiliansk legende i knæ.