ADVARSEL VOLDSOMME BILLEDER
Det burde være en helt ufarlig sport. Den brasilianske udgave af indendørsfodbold, Futsal.
Men tirsdagens kamp mellem Tigre og Corinthians i Brazil Futsal Cup blev alligevel en blodig affære.
Efter mindre end to minutters spil jagter syveren fra Tigre en lang bold, som han da også når at få fat i. Men knap har foden rørt læderet på bolden, før hans hoved banker ind i væggen bag baglinjen.
SE OGSÅ:
TV: Brækker ben med hævnaktSammenstødet sender den uheldige brasilianer til tælling, og spillet bliver stoppet. Han bliver efterfølgende fragtet til hospitalet i San Antonio, Orlando, hvor han bliver syet med 12 sting.
Han bliver dog udskrevet samme dag, efter et utal af scanninger der viser, at hjernen og resten af kroppen ikke havde taget alvorlig skade.
SE OGSÅ:
TV: Bernburgs vanvidstackling på LarssonDen grimme episode har skabt stor debat i Brasilien. Her kræver mange, at der bliver mere plads rundt om Futsal-banen for at forhindre disse blodige uheld.
En af dem er kommentatoren fra SporTV, Marcelo Rodriguez.
- Jeg ville ønske, at der var mindst to meter fra baglinjen og hen til vægge, foreslår han.
Se det debatterede klip i toppen af artiklen