TV: Se Maradona sparke fan

Den iltre argentiner fik nok af nysgerrig arabisk fan

Diego Maradona gik i clinch med nærgående fan. (Foto: AP)
Diego Maradona gik i clinch med nærgående fan. (Foto: AP)

Temperamentet hos 50-årige Diego Maradona brød ud i lys lue, da en fan blev for pågående.

Den iltre argentiner er manager for klubben Al Wasl FC i Dubai og var i forbindelse med en kamp meget opsat på at vise et banner frem, han havde fået tilsendt fra sine døtre og sit barnebarn.

- Banneret var en besked om, at de, uanset hvad jeg laver, altid vil støtte mig. Jeg ønskede at banneret skulle blive set, sagde Diego Maradona som forklaring på, at han gik til angreb på en fan.

Se optrinnet her

Den pågældende person, der stod bag banneret, var så nysgerrig efter at få et glimt af den berømte argentiner, at han gentagne gange løftede op i det. Til sidst mistede Diego Maradona tålmodigheden og rettede et velplaceret spark på hånden af den pågående mandlige fan.

- Jeg undskylder, men jeg er følelsesmæssigt anlagt. Det har jeg altid været, lød forklaringen.

Diego Maradona behøver ikke ellers gå rundt og være voldsom hidsig. For ulejligheden i Dubai, der efter planen skal være to år, får han 26 millioner kroner om året samt stillet et privat jetfly til rådighed.