To fodboldspillere døde efter lynnedslag

To unge fodboldspillere fra Cameroun mistede igår livet, da et lyn slog ned under en lokal venskabskamp

Lynnedslag koster igen fodboldspillere livet (Arkivfoto: Thomas Borberg)
Lynnedslag koster igen fodboldspillere livet (Arkivfoto: Thomas Borberg)

Den camerounske fodboldklub Noussia Sport Academie, der spiller i Camerouns ungdomsliga, mistede i går to af deres spillere, da et lyn slog ned i deres fodboldbane under en venskabskamp.

Holdet var i gang med en eftermiddagskamp mod et andet lokalt afrikansk hold, da vejret pludselig slog om, og udviklede sig til en kraftig tordenstorm i slutningen af anden halvleg.

Alle banens 22 aktører blev væltet omkuld af et kraftigt lyn, der slog ned i benen, hvor to af de unge spillere blev liggende livløse på banen efterfølgende.

- Min træner forsøgte at genoplive dem på vej til hospitalet, men til ingen nytte. Lægerne erklærede dem døde ved ankomsten til hospitalet. De andre spillere lider fortsat og er i trance. Vi har nu aflyst træningen, fortæller klubbens præsident Jean-René Noubissi til lokale medier.

Det er ikke første gang, at et pludseligt lynnedslag dræber fodboldspillere, hvor afrikansk fodbold tidligere har været ramt af dødelige uheld i forbindelse med tordenvejr.

I Danmark kom også Jonathan Richter forfærdeligt galt afsted, da han blev ramt af lynet under en fodboldkamp. Heldigvis overlevede FC Nordsjælland-spilleren, men Richter måtte dog efterfølgende få amputeret sit ene ben.