Transfervinduet lukket: Se de største handler her

Se de største transfers i transfervinduets sidste timer

Bendtner til Sunderland. Endelig fik danskeren sin fremtid på plads - lejes resten af sæsonen ud til Sunderland. læs mere her.

Landsholdsfløjen Dennis Rommedahl får en to-årig kontrakt på Vestegnen. Læs mere her

Evertons Mikel Arteta nåede at skrive under med Arsenal, der også har købt Mertesacker i Werder Bremen, hentet Benayoun på leje og købt André Santos i Fenerbahce.

Vanvittig udvikling. Liverpools Raul Meireles afleverede officielt transferønske en halv time før lukketid. Nu bekræfter Chelsea, at han har skrevet under på en fireårig kontrakt.

Spanske Zaragoza har hentet Helder Postiga i Sporting Lissabon og Luis Garcia i Espanyol, begge på treårige kontrakter. Det oplyser klubben torsdag.

Stoke føler sig ifølge SkySports sikre på at have landet Tottenhams angriber Peter Crouch inden lukketid. Også Cameron Jerome fra Birmingham er handlet.

Se alle transfers på ESPN's hjemmeside.

Så har Liverpool bekræftet at Craig Bellamy skifter fra Manchester City. Potentielt sjovt - han var i klubben for fire år siden - lige indtil han angreb John Arne Riise med en golfkølle. Skiftet er bekræftet, men kontraktens længde på to år er ikke. Liverpool sælger iøvrigt N'Gog til Bolton.

Liverpool har solgt David Ngog til Bolton Wanderes.

Arsenal lejer Yossi Benayoun af Chelsea. Evertons Mikel Arteta er også et transfer-mål for Wenger - men om handlen når at falde på plads er tvivlsomt.

Liverpools Raul Meireles har meget overraskende afleveret et officielt transfer-ønske kort før lukketid. Chelsea er angiveligt interesseret i Aggers holdkammerat, nu hvor Modric-handlen er helt død.

Shaun Wright-Phillips skifter fra Manchester City til Queens Park Rangers.

Tottenhams midtbanespiller Wilson Palacios skifter til Stoke.

Guy Demel forlader Hamburger SV til fordel for en to-årig kontrakt i West Ham.

Den brasilianske midtbane-elegantier Diego har ikke altid opført sig lige smart i Wolfsburg, og nu har klubben sendt den tidligere Bremen- og Juventus-spiller videre til Atletico Madrid på en lejeaftale.

Michael Laudrup og RCD Mallorca må slippe sidste sæsons måske bedste spiller for klubben, Jonathan de Guzman. til Villarreal. Mere her

Manchester City har hentet Owen Hargreaves til klubben på en fri transfer, efter at hans kontrakt med Manchester United udløb i sommer. Den 30-årige midtbanespiller har fået en et-årig kontrakt.

Christian Eriksen får ny holdkammerat i den russiske angriber Dimitri Bulykin. Ajax hapser den 31-årige russer i Anderlecht på en fri transfer.

Wigan har købt den skotske landsholdsfløj Shaun Maloney i Celtic.

Den 23-årige midtbanespiller Änis Ben-Hatira skifter fra Hamburger SV til Hertha Berlin

Real Madrids argentinske midtbanespiller Gago rejser - ligesom Simon Kjær - til Roma på en et-årig lejeaftale.

Den spanske kongeklub har også lånt Royston Drenthe ud til Everton.

Tottenham udlejer midtbanespilleren David Bentley til West Ham i et år.

Og Spurs, som må siges at have været meget aktive på transfermarkedet, udlejer også Jermaine Jenas til Aston Villa.

Fulham henter den tidligere tjekkiske landsholdsspiller Zdenek Grygera, der har spillet i Juventus de sidste fire år. Den 31-årige forsvarsspiller har fået en et-årig kontrakt.

Den tyske landsholdssspiller Per Mertesacker skifter til Arsenal fra Werder Bremen. Den 26-årige forsvarer har skrevet kontrakt til 2015.

Lazio-angriberen Mauro Zarate rejser til Inter på en et-årig lejeaftale med købsoption. Lejeaftalen på den 24-årige argentiner koster 20 mio kr, mens et køb om et år vil komme til at stå i 105 mio. kr.

Og endelig blev Christian Poulsen så præsenteret som ny spiller i den franske klub Evian. Læs mere her.

Massimo Oddo forlader AC Milan til fordel for US Lecce.

FC Barcelona meddeler, at man har lejet Aleksandr Hleb ud igen. Denne gang skal hviderusseren til tyske Wolfsburg.

David Trezeguet forlod spanske Hércules efter nedrykningen i sidste sæson. Og nu tørner den tidligere verdens- og europamester ud for saudiarabiske Baniyas. Det skriver nyhedsbureauet AP onsdag. Den 33-årige angriber har skrevet en etårig kontrakt, der sikrer ham 12,4 millioner kroner.

Joe Cole lejes ud fra Liverpool til OSC Lille i Frankrig resten af sæsonen.

Dansk Boldspil-Union bekræfter, at Simon Kjær lejes af AS Roma i VfL Wolfsburg denne sæson.

Scott Parker forlader West Ham til fordel for Tottenham.

Den hollandske landsholdsspiller Eljero Elia skifter fra tyske Hamburger SV til italienske Juventus. Han har underskrevet en fireårig kontrakt med italienerne, der betaler ni millioner euro - svarende til 67,5 millioner kroner - for kantspilleren. Tyskerne har Frank Arnesen som sportschef, og han kan konstatere, at klubben ligger sidst i Bundesligaen efter de første fire spillerunder.

Liverpool har sikret sig Uruguays talentfulde forsvarsspiller Sebastian Coates. Og dermed kan Daniel Agger se frem til ny konkurrence i midterforsvaret efter Sotirios Kyrgiakos' skifte til Wolfsburg, skriver klubben på sin hjemmeside.

Og Coates er besnæret af den traditionsrige klub efter at have snakket med landsholdskollegaen Luis Suárez.

- Luis har fortalt mig meget om Liverpool - og især klubbens fans. Jeg så det ved selvsyn lørdag, da tilhængerne virkelig bakkede holdet op mod Bolton. Det var stort, siger Coates, der kommer fra Nacional i den hjemlige liga.

Han var med, da Uruguay i sommer vandt Copa America - og blev tilmed kåret som turneringens bedste unge spiller.

Davide Santon skifter Inter ud med Newcastle United, skriver skysports.com.

Som adskillige medier skrev tirsdag, er Per Mertesacker så godt som sikker på et skifte til Arsenal fra Werder Bremen. Den høje midterforsvarer ventes at skrive under på en treårig aftale til 10 millioner pund.

Scott Parker, engelsk landsholdsspiller hos West Ham, har bedt om at blive solgt. Den nye klub skulle være Tottenham.

- Jeg har haft fire fantastiske år i West Ham, og jeg vil aldrig glemme den støtte jeg har fået af fans og alle tilknyttet klubben. Jeg håber fansene forstår min beslutning, og jeg ønsker klubben får succes med at rykke op igen, siger Scott Parker på West Hams hjemmeside.

Wesley Sneijder udelukker ikke et skifte til Manchester United.

- Lige nu tror jeg ikke jeg vil skifte, men, mit skifte til Real Madrid blev ordnet på otte timer. Ting kan ske hurtigt, siger den hollandske playmaker.

Efter en stribe skadesplagede sæsoner i Manchester United ventes Owen Hargreaves, der er uden kontrakt, at skrive under med rivalerne fra Manchester City. Han gennemgår tirsdag et lægetjek og skriver herefter under med de ambitiøse City-folk. Hargreaves er tidligere sat i forbindelse med Aston Villa, Tottenham og Leicester City.

Joe Cole er blevet lånt ud til franske LIlle for resten af sæsonen, oplyser Liverpool på deres hjemmeside.

Som ekstrabladet.dk skrev onsdag morgen, bliver Brøndby IF's Nicolaj Agger udlejet resten af efteråret til den svenske klub Djurgården. Det skriver Brøndby på deres hjemmeside.