Chok-nederlag til USA

'Mini-putterne' fra Panama slog USA på hjemmebane i Gold Cup, som nordamerikanerne ellers har vundet fire gange

Clarence Goodson scorede for USA, men værtsnationen tabte til Panama (Foto: AP)
Clarence Goodson scorede for USA, men værtsnationen tabte til Panama (Foto: AP)

Panama er nummer 67 på FIFA-rangliste.

Forleden måtte de kæmpe hårdt, for at vinde over lillebitte Guadeloupe med 3-2 i Gold Cup, som spilles netop nu i USA.

Derfor var der heller ikke mange, der gav Panama en chance mod værtsnationen i nat.

Men Luis Tejada bragte Panama på 1-0 efter 19 minutter og på straffe umiddelbart før pausen blev det 2-0. Så kunne de fleste se, at det kunne ende med en overraskelse.

Uanset at Clarence Goodson fik reduceret i anden halvleg, så blev overraskelsen en kendsgerning.

- Det tog os tid, at komme ind i kampen. I anden halvleg spillede vi ganske godt, men når du har gravet et så dybt hul for dig selv, så kommer du ikke altid op af det, siger en skuffet Landon Donavan ifølge ESPN efter kampen.

Det var Panamas første sejr over USA i ni forsøg.

Nordamerikanerne kan dog komme i kvartfinalen, hvis de slår Guadelope.

- Efter 4-0 nederlaget til Spanien i sidste ude og det fortjente nederlag til Panama er det svært at se, hvor meget lavere USA kan synke, skriver ESPN-kommentator Jeff Carlisle.

Gold Cup spilles hvert andet år. USA har vundet fire gange siden 1991 - sidst i 2007. Mexico er forsvarende mestre.

FAKTA:
Gold Cup, gruppe C:

Canada-Guadeloupe 1-0 (0-0).
Mål: 1-0 Dwayne de Rosario (51. minut/str.).
Tilskuere: 27.731.

USA-Panama 1-2 (0-2).
Mål: 0-1 Luis Tejada (19. minut). 0-2 Gabriel Gomez (36. minut). 1-2 Clarence Goodson (66. minut).
Tilskuere: 27.731.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere