Lumb vil kæmpe for pladsen

Forsvarsspilleren vender tilbage til Zenit Skt. Petersborg efter lejeopholdet i AaB

Michael Lumb nåede 14 kampe for AaB i dette forår. (Foto: Ernst van Norde)
Michael Lumb nåede 14 kampe for AaB i dette forår. (Foto: Ernst van Norde)

Sportsdirektøren i Zenit Skt. Petersborg, Igor korneev, har tidligere sagt, at Michael Lumb endnu ikke er klar til at træde ind på klubbens hold.

Men lejeperioden i AaB er udløbet, og ifølge russiske Sport-Express vil den danske forsvarsspiller nu kæmpe for chancen for en plads på Zenit-holdet.

- Min kontrakt med Zenit gælder i halvandet år endnu, og jeg vender tilbage til Zenit Skt. Petersborg for at kæmpe for min plads på holdet, siger Michael Lumb ifølge det russiske website Sports, der citerer Sport-Express.

- Jeg vil kæmpe indædt for min chance og for at komme på banen, selvom jeg ved, at det bliver svært, fordi konkurrencen er virkelig hård i Zenit, siger Lumb endvidere.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere