Vanvittigt: Målmand scorer mål nummer 100

Brasiliansk målmand afgjorde hårdt spillet lokalopgør med frisparksmål. Se målet her

Den brasilianske målmand Rogerio Ceni, 38, satte verdensrekord med sit mål nummer 100. (Foto: AP)
Den brasilianske målmand Rogerio Ceni, 38, satte verdensrekord med sit mål nummer 100. (Foto: AP)

Den brasilianske målmand Rogerio Ceni er også ferm i den anden ende af en fodboldbane. Det beviste den 38-årige tidligere landsholdsmålmand søndag nok engang, da han på et frispark sendte bolden direkte i nettet i kampen mellem Sao Paulo og Corinthians.

Målet gav Sao Paulo en føring på 2-0 over de lokale ærkerivaler. Kampen sluttede med en sejr på 2-1 til Sao Paulo. Det var Cenis mål nummer 100 i karrieren, hvilket er verdensrekord for en målmand.

Den angrebsivrige målmand fik en advarsel efter sin scoring, som han fejrede ved at smide trøjen. Der blev desuden udvist tre spillere i kampen, der blev spillet på neutral grund. Det er første gang siden 2007, at Sao Paulo besejrer Corinthians.

Rogerio Ceni var med som reserve i den brasilianske trup, der i 2002 i Østasien vandt verdensmesterskabet i fodbold for femte gang.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere