Berlusconi-babe var i seng med Ronaldo

18-årige Karima El Mahroug kan vælte Italiens premierminister. Og så har hun angiveligt været i kanen med én af verdens bedste fodboldspillere

Karima El Mahroug er bare 18 år, men hun er allerede et kendt ansigt i Italien.

Det skyldes hendes forhold til premierminister Silvio Berlusconi, der truer med at vælte ham som landets øverste politiske leder.

Men kønne El Mahroug har ifølge eget udsagn også andre kendte 'venner'... Cristiano Ronaldo.

De to havde en affære på et hotelværelse i Milano sidste år, og da El Mahroug vågnede den næste morgen, var Ronaldo smuttet, men han havde efterladt 4.000 euro i kontanter til hende. Angiveligt gjorde det pigen så rasende, at hun hældte champagne ud over ham, da de siden mødtes på en natklub.

Ifølge det vidneudsagn, hun har givet politiet i forbindelse med den forestående retssag, var Ronaldo klar over, at hun kun var 17 år, da de gik i seng sammen.

Den seksuelle lavalder i Italien er 14 år, men det er forbudt at betale en person under 18 år for sex.

Benægter alt
Ronaldo benægtede søndag aften påstanden.

- I perioden december 2009-juni 2010 var jeg ikke i Milano en eneste gang. Det kan let bevises. Og den pågældende dag var jeg i Madrid, hvor jeg var til træning.

- Jeg har aldrig mødt den pågældende person, og hendes påstand er løgn, skriver hjemmeside GestiFute, der repræsenterer Ronaldo..

Silvio Berlusconi er sigtet for at have dyrket sex med Karima - og for misbrug af sin magt, da han fik hende løsladt efter et tyveri sidste år.

Retssagen mod premiereministeren går i gang til april. Han benægter alle anklager.

Cristiano Ronaldo danner privat par med den russiske topmodel Irina Shayk.