Rommedahl forhandler med Panathinaikos

Værre er den græske økonomiske krise heller ikke. Rommedahl kan være på vej væk fra Ajax. - Panathinaikos er en af dem vi taler med, siger agent Søren Lerby

Rommedahl selv siger ikke meget om sin fremtid i disse dage (Foto: Lars Poulsen)
Rommedahl selv siger ikke meget om sin fremtid i disse dage (Foto: Lars Poulsen)

I dag strejker store dele af Grækenland, men det kommer næppe til at påvirke forhandlingerne mellem Ajax, Dennis Rommedahl og Panathinaikos.

Den græske klub kan være en fremtidig arbejdsplads for danskeren.

I morgen aften ved midnat udløber Rommedahls kontrakt med Ajax.

- Vi snakker med flere klubber. Én af dem er Panathinakos. Dennis beslutter sig i næste uge for, hvor hans fremtid ligger, siger Lerby til tipsbladet.dk.

Tidligere har to andre græske klubber været nævnt, nemlig Olympiakos og PAOK Saloniki.

Ajax har tilbudt Dennis Rommedahl en forlængelse på et enkelt år, men det er ikke nok for den hurtige højrekant.

0 kommentarer
Vis kommentarer