Beckham: Jeg køber en klub i USA

Den engelske superstjerne vil igen spille i USA næste sæson og med tiden have sin egen klub

Selv om Beckham tabte med sit hold Galaxy er han tilbage i amerikansk fodbold næste sæson. (Foto: AP)
Selv om Beckham tabte med sit hold Galaxy er han tilbage i amerikansk fodbold næste sæson. (Foto: AP)

Efter at Real Salt Lake havde vundet på straffespark over det stjernespækkede Galaxy-hold, udtalte David Beckham, at han kommer tilbage for at fuldføre sin fjerde sæson ud af de fem han har skrevet kontrakt på.

- Selvfølgelig, siger Beckham og fortsætter:

- Jeg har sagt jeg kommer tilbage, så det gør jeg.

Kontrakten lyder også på næsten 200 millioner kroner, så der er en mening med at komme igen.

Beckham har en option så han kan købe en klub i den amerikanske fodboldliga, og den har han tænkt sig at bruge, selv om det først kan blive i 2012.

- Vi har en option til hvilken klub vi kan købe, siger Beckham, men vil ikke ind på hvilken klub det kunne være eller hvilke byer den kunnne ligge i.

Til gengæld vil han holde fri i fire uger nu for at hvile sin fod, inden han den 28. december skal starte med at træne til sin anden lånesæson i italienske Milan.

Og så har David Beckham selvfølgelig en drøm om at blive udtaget til det engelske landshold der skal spille VM i Sydafrika.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere