TV: Fodboldens værste snydepelse

Thierry 'Hands' Henry er ikke alene: Se videoklip med nogle af de værste svindlere fra fodboldbanen. Ikke kun Irland har grund til at klynke og Maradona er ikke den eneste med himmelsk hjælp

Thierry 'Hands' Henry er ikke alene. Syndepelse på banen er der mange af (Foto: AP)
Thierry 'Hands' Henry er ikke alene. Syndepelse på banen er der mange af (Foto: AP)

Ja, ja - Maradona kommer vi ikke uden om. Kig her på 'Guds hånd': Snyd og svindel - som man så kan prale af bagefter.Det er Argentina mod England, med Peter Shilton mellem stængerne.

Se 'oh my god' fra 1986.

At han så laver et kanonmål senere i kampen burde ikke fjerne skammen.

Men mere svindel er der trods alt i dette klip. Roberto Rojas fra Chile løber ind i røgen fra et romerlys. Tager et barberblad (!) frem og skærer sig selv i hovedet. Det ender i masseslagsmål og kampen blev afbrudt. Kun video-beviser fik en planlagt omkamp aflyst. Brasilien til VM, Chile ude og udelukket fra det næste VM.

Se det blodige snyderi her.

Vi bliver i Sydamerika og snupper Argentina igen. Diego Simone fik i 1998 selveste David Beckham udvist. 'Svanens død' fik en dommer til at hive det røde kort frem. Og det er en dommer vi kender, Kim Milton.

Se teater-præstationen her.

Men Argentina kan også blive snydt. Den klarede Jürgen Klinsmann fra Tyskland i VM-finalen i 1990. Han trak - eller rettere fik dommeren til det - det røde kort. Også lige til et flot 12-tal på teaterskolen.

Se hr. Klinsmanns show her.

Rivaldo fra Brasilien kan også det der 'hundetrick' med at 'ligge død'. Her er det VM for Brasilien og han leger krigsoffer efter at være blevet ramt af bolden (!).

Se Rivaldo blive 'skudt' her.

Det sidste af disse eksempler, fundet af nettavisen.no, henter vi i Italien. Alberto Gilardino filmer for AC Milan i 2007. Ikke særlig alvorligt. Dommeren falder ikke for det, men alligevel et eksempel på film på banen. Bare ikke ligefrem en præstation meget over Karl Stegger-niveau.

Se showmanden her.

Du kender garanteret til flere. Så I kan bruge kommentarfeltet under denne artikel til at supplere med flere links.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere