Faderen: Derfor begik Robert selvmord

'Mest af alt frygtede han at tingene ikke lykkedes', fortæller Robert Enke's far. Klokken 11 samles 100.000 tyskere for at mindes den døde landsholdsmålmand

Her klokken 11 vil over 100.000 mennesker samles til mindehøjtidelighed for Robert Enke (Foto: AP)
Her klokken 11 vil over 100.000 mennesker samles til mindehøjtidelighed for Robert Enke (Foto: AP)

- Han har aldrig troet på sig selv og var en fange af sine egne ambitioner.

Sådan siger faderen til Robert Enke - der tirsdag begik selvmord - til Der Spiegel , gengivet i The Guardian .

Dirk Enke fortæller, at Robert som ung ofte spillede på hold med ældre spillere og han frygtede ikke at kunne holde niveauet.

- Der var altid små kriser dengang, fordi han var bange for ikke at slå til i forhold til de ældre spillere.

Robert Enke - som der er mindehøjtidelighed for kl. 11 - var i mange år deprimeret og det menes at være derfor at han valgte at kaste sig ud foran et tog og efterlade hustruen Terese og en adoptivdatter på kun otte måneder.

Faderen, der er sportspsykolog, var en af de få, der kendte til depressionen, der - ifølge hans ven og agent Jorg Neblung - begyndte da Robert Enke spillede for Barcelona.

- Der var perioder, hvor han ikke ville gå til træning og hvor han ikke kunne forestille sig at stå på mål. I de mest kritiske faser frygtede Robert ligefrem for, at der blev skudt på mål mod ham, fortæller Dirk Enke.

Depressionerne tog til hen over sommeren, trods succes sportsligt med både landsholdet og klubben Hannover 96.

- Han fik de samme symptomer om morgenen, som han havde i Barcelona. Frygten for at stå op, frygten for at mislykkes. Han panikkede og det blev stadig værre, siger faderen.

1 af 2 Målmandens selvmord har berørt hele fodboldverdenen (Foto: AP)
2 af 2 Her klokken 11 vil over 100.000 mennesker samles til mindehøjtidelighed for Robert Enke (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere