Australsk fodbold i opløsning

Endnu en klub i den bedste australske liga ryger i svinget

FFA's formand Frank Lowy er ved at miste grebet om australsk fodbold. (Foto: AP/Rob Griffith)
FFA's formand Frank Lowy er ved at miste grebet om australsk fodbold. (Foto: AP/Rob Griffith)

De har prøvet, og de har prøvet - og de har prøvet. At få en reel fodboldliga op at køre i Australien. Desværre løber de ind i problemer hver eneste gang, og nu er den så gal igen.

The A-League har ellers fået otte år på bagen og lignede det bedste bud i mange år, men nu er helvede brudt løs. Først smed det australske fodboldforbund FFA holdet Gold Coast United ud af ligaen, fordi forbundet syntes, at Gold Coast Uniteds ejer, Clive Palmer, bragte spillet i miskredit med sin benhårde udtalelser om FFA - i Clive Palmers øjne - talentløse ledelse under formand Frank Lowy.

Se også: Sporting-hjælp til Porto

Det tog Cliver Palmer, der er blevet milliardær på minedrift, dog i stiv arm, og han gik straks i gang med at skabe sin egen liga.

Nu har holdet Newcastle Jets så valgt at følge efter Gold Coast United ud af ligaen. Det offentliggjorde holdets ejer, Hunter Sports Group, i dag. Jets har tilbageleveret deres A-League-licens, men det accepterer FFA ikke. De kræver at Newcastle Jets spiller videre og lever op til deres forpligtelser.

Se også: TV: Amok på dommer efter Ronaldinho-mål

- Som en glødende fodbold- og Newcastle Jets-fan har det været en meget svær beslutning, og jeg er bekendt med den virkning det vil have på spillere, fans og ansatte i klubben, siger Troy Palmer, der står i spidsen for Hunter Sports Group.

Det falder som sagt ikke i god jord hos det australske fodboldforbund.

Se også: Forrygende sæsonstart af Jimmy Nielsen

- Dagens udtalelse giver overhovedet ingen mening for de andre klubber i ligaen. De kan med rette føle sig svigtet, siger Ben Buckley fra forbundet.

1 af 2 Clive Palmer, ejer af Gold Coast United, fik frataget sit holds licens af FFA. (Foto: AP)
2 af 2 FFA's formand Frank Lowy er ved at miste grebet om australsk fodbold. (Foto: AP/Rob Griffith)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere